top of page

"Skær det halve væk og rediger den anden halvdel."

Det var Astrid Lindgrens råd til børnebogsforfattere.

 

Det er også et godt råd, hvis du skal overbevise en fond eller forklare din forskning til nogle, der ikke kender dit forskningsfelt.

For du kan godt regne med, at din læser har travlt. Din ansøgning, artikel, kronik og alle andre tekster er nemlig i skarp konkurrence med  andre ansøgninger, andre artikler, mails, Teams, LinkedIn og mange andre opmærksomhedskrævende elementer i vores hverdag.

 

Det er derfor vigtigere end nogensinde, at dit sprog ikke spænder ben for forståelsen.

Nedenfor kan du se eksempler på, hvordan strategiske sproglige greb kan gøre en faglig tekst lettere at læse. 

Fondsansøgning

Før

FONDSANSØGNING

1

Projektets output er en styrkelse af de frivilliges kompetencer inden for konflikthåndtering og samtaleteknik.

Efter

Målet er, at vi klæder de frivillige på til de svære samtaler, så alle føler sig hørt.

FONDSANSØGNING

2

Projektet har til formål at udvikle og afprøve nye pædagogiske metoder og didaktiske tilgange, der kan styrke undervisningskvaliteten og understøtte differentieret undervisning med henblik på at imødekomme den heterogene elevgruppes forskellige læringsbehov og forudsætninger.

FORSKNINGSFORMIDLING

3

Kronisk psykosocial stresseksponering var signifikant associeret med forhøjet plasmaniveau af inflammatoriske biomarkører og øget incidens af majore kardiovaskulære hændelser i en prospektiv kohorteundersøgelse.

I vores klasseværelser sidder elever med vidt forskellige forudsætninger. Det er en styrke, men også en daglig udfordring for lærerne.

 

45 lærere på to skoler afprøver i dette projekt konkrete metoder til differentieret undervisning. Målet er, at flere elever lærer mere uanset deres udgangspunkt.

Et stort nyt studie viser, at langvarig stress øger betændelse i kroppen og risikoen for hjerteanfald.

FORSKNINGSFORMIDLING

4

Aerob træning med moderat til høj intensitet tre gange ugentligt over tolv uger inducerede målbar volumetrisk ekspansion af hippocampus samt forbedret præstation på kognitive tests for eksekutive funktioner og episodisk hukommelse hos ældre voksne med mild kognitiv impairment

Undersøgelsen viste, at ældre med begyndende hukommelsesbesvær klarede sig markant bedre i kognitive tests, når de trænede tre gange i ugen.

 

Hjernescanninger viste samtidig, at hjernens hukommelsescenter, hippocampus, var vokset efter tolv uger med træning.

bottom of page