​

Jeg hjælper forskere, fagfolk og organisationer med at give viden
et liv uden for det faglige maskinrum.
Ekspertise, andre kan forstå
Ofte ender kompleks viden som en opskrift uden billeder. Råvarerne er af bedste kvalitet, men det er uklart for modtageren, hvad retten egentlig skal blive til.​ Det er her, jeg kommer ind i billedet.
​
For mit speciale er at bygge bro mellem faglighed og forståelse. ​
Jeg har arbejdet med kommunikation i 20+ år. Den røde tråd har altid været at hjælpe mennesker, som ved rigtig meget, med at oversætte deres arbejde til noget, der er let at forstå for andre.
​​
​
Ydelser

Tekst
For jer, der mangler professionel hjælp til at skrive eller redigere en
faglig tekst.
Det kan fx være en fondsansøgning, en kronik, en e-bog, en præsentation eller et manuskript til en explainerfilm.
​

Rådgivning
For jer, der har brug for strategisk kommunikationsrådgivning om, hvordan I let formidler komplekse budskaber.
Det kan fx være til interessenter eller til medarbejdere i forbindelse med forandringsprojekter.

Undervisning
For jer, der gerne vil lære, hvordan I selv skriver klare tekster, der er lette
at forstå.
Det kan fx være til jeres hjemmeside, en brochure, kundebreve eller rapporter.
Derfor er dit sprog vigtigt
Udtalelser
Lisette Bulig Thoustrup
Sekretariatschef, Aarhus Kommune
"Lotte har en skarp pen og en sjældent set bred palette af kommunikationskompetencer. Hun er god til at finde på kreative kommunikationsløsninger og arbejder målorienteret."
Ulla Krag Jespersen
Kommunikationschef, Aarhus Universitet
"Lotte er indbegrebet af faglighed og en fremragende sparringspartner. Hun tænker nye tanker og udfordrer vante dogmer på en positiv, kreativ og imødekommende måde. Hun løser opgaverne hurtigt, effektivt og originalt."
Kvalitet betaler sig
Mine priser tager udgangspunkt i Dansk Journalistforbunds vejledende vilkår for kommunikation og PR. Som udgangspunkt gælder følgende timepriser eksklusive moms:
​
-
Tekstforfatning og kommunikationsrådgivning: 1.522 kr.
-
Undervisning og workshops: 1.236 kr.
Du får selvfølgelig rabat ved større projekter og længerevarende samarbejder.
Kontakt mig
